A-kasseformidler: Jeg frygter for systemets kollaps
Pressemeddelelser

A-kasseformidler: Jeg frygter for systemets kollaps

Christoffer Elisiussen formidler online den rigtige a-kasse til tusindvis af danskere.

Han frygter dog for systemets virke i fremtiden. Det er kombinationen af stramninger af vilkår, men især også hvordan vi taler om de ledige, der får Christoffer til at frygte for den frivillige arbejdsløshedsforsikring om få år.

Christoffer Elisiussen er indehaver af BilligAkasseGuide.dk, hvor du med sammenligning ud fra tilbud, priser og specielle vilkår kan finde den a-kasse, der passer bedst til dig og din situation.

Med regeringens stramninger for få måneder siden ramte dimittendsatsen for dagpengemodtagere et nyt lavpunkt å 71 % samtidigt med at der blev indført karensdage. Hvis ikke den ledige har arbejdet et minimum af antal dage på dagpenge ryger satsen således endnu længere ned.

Det er farligt for de personer der lige nu er på dagpenge og ikke mindst for de personer, der endnu ikke er en del af det danske arbejdsmarked. Det er nemlig dem, der med deres fremtidige medlemskab skal føre a-kasserne videre. Men spørgsmålet er, om de ønsker dette.

”Jeg kan godt frygte for om vi overhovedet har a-kasser i fremtiden, for det er i de senere år blevet mindre og mindre attraktiv at melde sig ind” nævner Christoffer.

Det er dog ikke kun vilkårene, der er problemet.

”Det største problem er hvordan vi taler om de arbejdsløse til daglig. Vi har mistet en stor del af respekten for dem. Vi taler om de arbejdsløse som om de er dovne og ikke gider, men i realiteten er de flestes største ønske vitterligt at få et job og blive en del af det almindelige samfund igen”.

Historier i medierne om fattig-Carina og Dovne Robert har heller ikke været med til at skabe et bedre indtryk af de arbejdsløse hos kritikerne.

Det kræver en stor organiseringsgrad, hvis a-kasse-systemet skal virke. Det kræver at både de svage, men også de stærke arbejdstagere forsikrer sig mod arbejdsløshed. Som det ser ud lige nu betyder en lavere dimittendsats og den aggressive aktivering ledige bliver presset igennem, at det for højtuddannede bliver mindre attraktivt at være med i a-kasserne – en potentielt fatal situation.

Christoffer tror dog også på, at det stadig kan reddes:

”Jeg tror vi at vi med et holdningsskifte kan ændre mange af de problemer vi har lige nu, men det kræver politisk mod og vilje at ændre på det”.

Virksomhed: Go Vertical ApS

Tjørneparken 62, 4690 Haslev

Kontaktperson: Christoffer Elisiussen, kontakt@billigakasseguide.dk

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *