Pressemeddelelser

Arla satser stort på proteinbarer

Proteinbarer er en nem og hurtig måde at få protein nok på, hvis du træner ofte - og for nogle også bare en lækker snack med lidt bedre samvittighed end en Mars-bar giver.

Derfor er salget af proteinbarer steget eksplisivt over de sidste år. Det er fitnessbølgen, der drev salget til at starte med, men i dag er det ikke aktive sportsudøvere, der køber proteinbarer som de eneste.

Salget har hidtil været forbeholdt steder, hvor du normalt ville købe dit proteinpulver og preworkout som Fitness Nord - men nu er gigantiske Arla på vej med en helt ny serie.

Arla Incubator er en "inkubator" - et sted, hvor små virksomheder og ideer kan vokse sig store - internt i Arla. De annoncerede i efteråret 2017 en ny satsning på proteinbarer og anden hurtig, sund mad, hvor målet er at opnå en milliardomsætning inden for få år.

Salget skal ske over internettet og Arla vil herved gå udenom de traditionelle afsætningskanaler i et forsøg på at rykke hurtigt.

Sportsernæringen er forbundet med høje avancer, når proteinbarer sælges som måltidserstatninger for 20-25 kroner stykket.

Virksomheden i Arla Incubator, der endnu ikke har fået et navn, har som mål at gå på markedet og sælge de første proteinbarer i starten af 2018.

Please follow and like us: