Uncategorized

Deleøkonomi vokser herhjemme

Tidligere var deleøkonomi kun noget for studerende, som gerne vil have et billigt sted at bo, når de var på ferie. Men i dag er det blevet allemandseje og den seneste diskussion om Uber herhjemme har vist, at der konstant er konflikt mellem lovgivning og deleøkonomi.

Diskussionen opstår, fordi der er klare regler for, hvad man må og ikke må, og det bliver brudt i det øjeblik, at alle kan tilbyde en ydelse. På den måde kommer der pludselig øget konkurrence, og det skaber kæmpe utilfredshed hos de selskaber og personer, som overholder gældende lovgivning.

Det har vi set med Taxabranchen mod Uber og Hotelbranchen mod AirBnB. Der er kæmpe uenighed om, hvordan dette skal gribes an og i sidste ende, bliver det hele afgjort af folks valg og politikerne på Christiansborg.

Men hvad kan vi egentlig forvente af deleøkonomi i fremtiden? For efter den nye Taxalov blev det ikke frit at køre i Uber, som mange ellers havde håbet. Loven havde en række andre fordele, som vi ikke kommer nærmere ind på her.

 

Hvad siger SKAT om deleøkonomi?

SKAT har gjort det klart, at du som sådan godt må benytte deleøkonomi, for SKAT’s fokus er på, om du betaler din skat. Dvs. du må godt leje din bolig eller værelse ud, men så skal du også betale skat af beløbet, da det er en ekstra indtjening for dig.

Med biler skal du ikke betale, hvis der er tale om samkørsel, men du skal betale, hvis de kategoriserer det som taxakørsel. Her vil Uber gå ind under, når det handler om skat.

Selv med tjenesteydelser vil SKAT i dag have, at du betaler skat ud fra den værdi, som tjenesten har. Det er nok noget, som det er umuligt at holde øje med, men afgørelsen faldt blandt andet, fordi en tjenesteydelse også kunne være en advokat, der bytter med en tandlæge.

Generelt skal du kigge nærmere på SKAT’s hjemmeside, hvis du vil vide mere. Generelt skal du forvente, at du skal betale skat.

 

Hvad sker der i fremtiden?

Vi ved ligeså lidt, som du gør. Det kommer helt an på, hvad der sker i fremtiden, og hvem der bliver valgt på Christiansborg. Vi har helt sikkert kun set toppen af isbjerget, da der hele tiden kommer nye deleøkonomi platforme til.

Forbrugerne elsker at spare penge, og samtidig er det også rart at tjene lidt ekstra penge, hvis du har et tomt værelse.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *