tips

Disse regler om overvågning bør du kende

Inden du går amok med dit nye overvågningskamera, din flyvende og videofilmende drone eller din hemmelige lydoptagelse af kæresten, så bør du læse denne artikel. Her giver vi dig et par gode råd til, hvordan du undgår at komme i karambolage med loven, når du bruger dit kamera.

Overvågningskamera i hjemmet

Har du anskaffet dig et overvågningskamera til hjemmet, er det selvfølgelig klart, at du som udgangspunkt må gøre hvad du vil inden for hjemmets 4 vægge. Du må derfor gerne videoovervåge din kælder, dit soveværelse, dit kontor eller sågar dit sovende barn.

Du må også gerne overvåge din grund udendørs, dit indgangsparti, din have, din terrasse mm. Det kan være en god idé, hvis du er nervøs for indbrud eller hærværk på din grund. Det kan også være, at dit nabolag har en ærgerlig historik med tyveri, hvorfor du gerne vil være på forkant.

Dog må du ikke overvåge den vej du bor på. Som privatperson må man nemlig ikke videoovervåge almindelige veje og områder, hvor folk kan færdes. Derfor er det vigtigt at du indstiller din udendørs videoovervågning korrekt, inden du trykker play.

Få dit eget overvågningssystem

Hos Specialkamera.dk har de mange spændende og sjove løsninger, hvis du ønsker at foretage overvågning i dit hjem. De har også mere simple og harmløse produkter til overvågning af den lille baby eller kamera som hjælpemiddel til at bakke med bilen.

Uanset hvilken løsning du går med, så skal du selvfølgelig huske på de regler der medfølger. På internettet kan du nemt google dig frem til den nye lov om tv-overvågning, som trådte i kraft i Maj 2018.

Må jeg dele billeder af min gerningsmand?

Du må fortsat ikke overvåge, gemme OG fremvise video- eller billedmateriale af en gerningsmand. Så hvis du har brugbare billeder af en tyv der stjæler din cykel i dit cykelskur eller af en indbrudstyv der tager for sig i dit hjem, så kan du kun vise materialet til politiet. Du må altså ikke fremvise disse beviser på Facebook, med forhåbninger om at nogle ved hvem gerningsmanden er.

Det samme gjaldt før i tiden for erhvervsdrivende. Men med den nye ændring af lov om tv-overvågning og behandling af personoplysninger, må du gerne fremvise dette.

Det betyder, at du som erhvervsdrivende har ret til at videoovervåge din butik. Hvis du fanger en tyv på dine videoovervågninger, må du gerne dele disse optagelser af tyven på internettet, på de sociale medier mm. En god løsning er selvfølgelig altid at gå til politiet med dine beviser.

Du har også lov til at tage et screenshot af gerningsmanden på videoovervågningen, printe billedet, og hænge det op i din butik til skræk og advarsel for andre potentielle tyveknægte. På den måde er der også chance for, at andre kunder i butikken kan genkende gerningsmanden. God jagt!

Please follow and like us: