Pressemeddelelser

Yoga hitter på ny – blandt mænd

Yoga har i mange år været et hit blandt kvinder, og selvom det måske ikke har været alles kop te, så kan de færreste kvinder undsige sig at have prøvet kræfter med motionsformen. Mændene derimod har halset afsted til det ene ekstremløb efter det andet, og vendt traktordæk til den helt store guldmedalje til crossfittræninger, hvor tempo, adrenalin og højt musik er en obligatorisk bestanddel af sporten. Men nu ser det altså ud til, at mændene også har fået øjnene op for Yoga, der måske nok foregår i et noget andet tempo, men sætter mindst lige så høje krav til en stærk fysik og udholdenhed.

BodySDS, et træningscenter der underviser under principperne i træningssystemet; Body Self Development System. De har blandt andet Yoga på listen over træningshold i deres center og forklarer den stigende interesse fra mænd som værende en funktion af den tidsalder vi lever i.

Yoga er en mere end blot en god styrketræning – det er en træningsform, der giver energi og overskud til både krop og sind. I dag er stress blevet en folkesygdom og mange børnefamilier har svært ved at finde balance i hverdagen med arbejde, børn, skolehjemsamtaler og tid til hinanden. Vi vil gerne det hele, men døgnet har kun 24 timer, så nogle gange kører vi på overload for længe og til sidst når vi et punkt, hvor vi ikke kan mærke os selv og vores egne grænser.

Således har 10-12% af danskerne stressymptomer til hverdag. Tal fra stressforeningern viser, at 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet. Derfor har vi også lært, at vi bliver nødt til at passe på os selv. Her kan yoga være en af måderne til at stresse af i hverdagen. For yoga er en meditativ træningsform, hvor der er fokus på at være til stede i nuet, på at mærke sin egen krop og stresse af ved at fokusere på åndedrættet. Både motion og meditation er to former for forbyggelse af stress, så det giver god mening, at en kombination af dette er blevet så populært. At mændene først har indset det nu kan skyldes, at mænd generelt tager længere tid om at reagere på symptomer såsom stress relaterede symptomer.

Stress er stadigvæk forbundet med tabu især blandt mænd, og det på trods af, at vi alle kender en kollega, veninde, ven eller foræder, der har prøvet kræfter med lidelsen. Mænd har stadigvæk en forestilling om, at de skal være det stærke køn, som ikke viser svaghed – men stress kommer ved, at man netop har holdt stand for længe – på et tidspunkt flyder bøgeret over. Så interessen for Yoga ser man som en reaktion på, at mænd også føler sig pressede i hverdagen og nu aktivt gør noget for at modarbejde det.

Også børneyoga vinder frem – tal fra skoleundersøgelsen fra 2006 viser, at også børn føler sig stressede. Hvert femte skolebarn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress. Og mens 55% af pigerne i 9-klasse føler sig mellem stressede, så føler 10 % sig meget stressede. Alarmerende tal, der viser, at vi enten må ændre noget for at lave om på den udvikling eller blive bedre til at ruste os selv og vores børn til at kunne stå i mod presset i dagens Danmark.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *